Nyheder

VUNDET : Vi skal udvikle nyt Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS)

Mikkelsen Arkitekter skal, sammen med Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniører, transformere den historiske bygning Akaciegården i Holbæk til et nyt Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS) og dermed skabe de bedste rammer for behandling og forebyggelse af diabetes.

Diabetes er en sygdom, der ikke kan helbredes med en simpel kur. Det kræver for langt de fleste en radikal livsstilsændring. Det nye SDCS Holbæk, skal være et sted, der inviterer og motiverer diabetikere til en ændret livsstil. Det handler om at motivere den enkelte og skabe ejerskab til egen livsstilsændring. Vi foretager en gennemgribende transformation, som med nye tiltag åbner mulighedsrum, der imødekommer og tilgodeser forskellige behov, ønsker og funktioner. Det nye SDCS Holbæk skal ikke være et sted, der definerer, begrænser og ekskluderer, men derimod et sted, der giver plads til valgmuligheder.

Vi vil med denne transformation skabe omgivelser og rum, der bidrager til at positionere den patientcentrerede behandling, og forskning. En transformation af den eksisterende bygning, der
spiller sammen med uderummene, og i kraft af sin skala, materialitet og stemning sætter mennesket i centrum.

Sammen med Vilhelm Lauritzen og COWI står vi bag Steno Diabetes Center Copenhagen, Herlev Hospital, og har derfor allerede en stor erfaring at trække på i forbindelse med at skabe de rette rammer for behandling af diabetespatienter.

 


Seneste nyheder