Nyheder

cbk
Genopførsel af CBK Hallen

Mikkelsen Arkitekter genopfører i samarbejde med ingeniørfirmaet Grontmij, CBK’s badmintonhal og Torben Brobjergs erhvervsbygning på Maltegårdsvej.

Bygningerne blev tegnet af Arne Jacobsen i 1934 og nedbrændte foråret 2014. Mikkelsen Arkitekter har opmålt og registreret anlægget, som grundlag for genopførelsen af bygningerne.

Hallen var oprindeligt bygget af den tyske flykonstruktør Hugo Junkers som en stålbuekonstruktion og blev kaldt for Junkershallen. Langs hallens side var tilkoblet en toetagers betonbygning, og rummede oprindeligt et udstillingsrum i stueetagen, bagvedliggende værksted samt to mindre lejligheder på 1 etage. Sidebygningen er blevet omdannet til kontor og udsat for omfattende til- og ombygninger. Bygningerne skal genopføres i overensstemmelse med bygningernes oprindelige arkitektur, samtidig med at ønsket om et moderne og optimeret byggeri imødekommes.

Bygherre: Charlottenlund Badminton Klub (CBK) og Advokat Torben Brobjerg

Forsikring: Gjensidige


Seneste nyheder